Det gennemtænkte værktøj til at lave regnskab hos glarmestre
Finanskontiene oprettes ud fra den regnskabsform der i bruges i forvejen eller som glarmesterens revisor anbefaler. Der er valgfrihed i nummer-systemet inden for 10 cifre samt gruppering i op til 99 afdelinger.
Al kartotekspleje (oprettelse /ændring /sletning) kan gemmes i logfiler for senere dokumentation.
Systemet indeholder mulighed for overskriftskonti samt totaler i op til 12 niveauer til brug for opdeling af saldolisterne i summationsafsnit for både drift og status.
Fra finans-bogholderiet kan systemet udskrive et specielt drift / status-regnskab med udregning af nøgletal. Dette regnskabsmodul opbygges individuelt af brugeren uafhængigt af den ellers anvendte kontoplan. .
Der kan også inddateres månedlige budgetter som grundlag for specielle budget-udskrifter. Der arbejdes både med faste årsbudgetter og rullende budgetter (altid 12 måneder frem fra nuværende måned). Rullende budgetter indeholder også fremdaterings-funktion.
Bogføring kan fortsættes i ny periode selv om gl. periode ikke er afsluttet, lige som der også kan foretages posteringer 12 måneder ind i nyt regnskabsår selv om det gamle endnu ikke er afsluttet. Når årskørslen er foretaget kan der desuden efterposteres i gammelt afsluttet regnskab indtil næste årsafslutning.