Du opretter en ny arbejdsseddel, et tilbud eller en faktura fra burgermenuen.
Før du kan oprette et nyt dokument, skal du vælge en kunde eller oprette en ny kunde. Du vælger en kunde ved at søge på kundens navn i søgefeltet. Vil du oprette en ny kunde, skal du trykke på "Ny kunde".

For at oprette en ny kunde skal du først indtaste eller danne et nyt kundenummer.
Kundenummeret er typisk et telefonnummer, men det kan også være et vilkårligt tal. Det vigtigste er, at nummeret er unikt i systemet.
Tryk på "Få kundenummer", hvis GlasData skal tildele det næste ledige tal i tælleværket.

Derefter skal du udfylde de resterende felter og trykke på "Gem".
Herefter åbner FL:Tools det nye tilbud, den nye arbejdsseddel eller den nye faktura.